Template:Appeal/KaldariPro/da

From Donate
Jump to navigation Jump to search

Fra Wikipedia-programmør Ryan Kaldari

Engang var internettet superfedt.

Der var så stor alsidighed på internettet i "gamle dage" i 90'erne, at det føltes mere som et fællesskab for interessante folk, frem for blot - du ved - en forherliget udgave af fjernsynet, hvilket i bund og grund er det, det er nu.

Jeg var en af de frivillige, der var med til at skabe Wikipedia. Og vi besluttede for længe siden, at det er vigtigere at dele information og oplyse folk, end det er at tjene penge. Af denne årsag drives Wikipedia nu af en nonprofit-organisation og kommer aldrig til at indeholde reklamer. Det kræver dog stadig penge at holde serverne kørende og aflønne de få ansatte. Men for at annoncører og økonomisk indflydelse ikke skal fordærve vores foretagende, beder vi ganske enkelt hvert år vores læsere om at stemme med deres pengepung for at støtte et ægte fællesskab bestående af folk, der repræsenterer noget anderledes på internettet. Vær venlig at bidrage med $5, $10, eller hvad du nu har råd til.

Efter jeg i årevis havde redigeret Wikipedia, blev jeg endelig ansat som software-udvikler. Og jeg siger jer; den infrastruktur, der ligger til grund for Wikipedia, er stort set så skrabet, som det kan lade sig gøre.

Google har måske i nærheden af en million servere. Yahoo har omkring 13.000 ansatte. Vi har 679 servere og 95 ansatte.

Wikipedia er det femte største websted på internettet og betjener 470 millioner forskellige personer hver måned - med milliarder af sidevisninger.

Det bedste ved at donere penge er, at når du bidrager med $10 til Wikipedia, fordobles beløbet mange gange. Hvis de $10 hjælper med at aflønne én udviklers løn, og han/hun derefter udvikler et værktøj, der gør det muligt for 1.000 frivillige at udrette noget stort på Wikipedia, så har dine $10 pludselig haft større betydning, end de ville på noget andet websted.

Din donation hjælper os med hele tiden at forbedre Wikipedia - og med at sørge for, at denne del af internettet i det mindste stadig er fed.

På forhånd tak,

Ryan Kaldari
Wikipedia-programmør